Skip to content

SÅ ER DER MATADOR TIL ALLE

May 6, 2017

Af Ulla Danielsen,
Snart 100-årige journalist samt ophavskvinde til den populære tv-serie Matador, Lise Nørgaard, fortæller i et interview med fagbladet Journalisten, at hun er ved at brække sig, når hun for halvtredsindstyvende gang skal forklare, hvornår hun fik ideen til Matador.
Det forstår man så godt. Andre er måske også ved at have fået nok.
Men ikke ude hos DR! Der har man revampet serien med henblik på endnu en reprise og den markante kulturbegivenhed får alt hvad den kan trække. Og et bette nøk til. Sådan var der lørdag den 6. maj om aftenen hele seks vinkler på DR Nyheder om Matadors genkomst på skærmen.
Det sker så samtidig med, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) netop har været på fire dages statsbesøg i Kina.
Den vel ikke helt ubetydelige begivenhed indbefattede et topmøde i Beijing mellem den kinesiske præsident Xi Jinping og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Ifølge det kinesiske nyhedsbureau sagde Xi Jinping i løbet af samtalen til Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen, at Kina og Danmark skulle optrappe samarbejdet i jagten på korrupte embedsmænd, som er flygtet til udlandet og også samarbejde om at få illegale aktiver ført tilbage. Mødet fandt sted den fjerde maj.
Xis udtalelse lyder som noget svært interessant nyheds-stof! Desværre nævnes det kun med to linjer i Xinhuas historie og DR har da vist ikke skrevet så meget som én linje om samme emne?
Så man er lige klog.
Men DR har sørget for, at der er Matador til alle. Det føles næsten som eventyret om gryden der kogte over med sødgrød og blev ved med at koge sødgrød til hele landsbyen var begravet i grød.
Er de da gået helt fra Snøvsen ude i DR?

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: