Skip to content

LÆGE: COMPUTER-BASERET KVANTE-MEDICIN GIVER MARKANTE RESULTATER

May 4, 2017

LÆGE HELGE VOLKMANN: MED ENERGIMEDICIN BEHANDLER MAN DYSFUNKTIONER OG UBALANCER

Af Ulla Danielsen, 2009
Energimedicin går også under betegnelserne kvantemedicin og frekvensmedicin, og praktiserende læge Helge Volkmann, begyndte at arbejde med disse computerbaserede teknikker efter at han for år tilbage havde deltaget i en konference i Stockholm om netop energimedicin.
Princippet i behandling med energimedicin er, at alt væv udsender elektromagnetiske svingninger, og at både hver enkelt celle og hvert enkelt organ har sin specielle frekvens. – Hvis der optræder sygdom bliver den elektriske spænding ændret, forklarer Helge Volkmann.
Man har målt spændingstilstanden i f.eks. et organ både ved sygdom og ved sundhed i et stort antal mennesker og lagt disse data ind i et computerprogram.
Princippet i behandlingen er så, at man sender en frekvens der modsvarer vævets normale tilstand ind i det syge væv, hvilket neutraliserer sygdomstilstanden. Den normale spænding i vævet genoprettes med svingninger. – Man får vævene til at fungere bedre i overensstemmelse med den oprindelige funktion. Man behandler dysfunktioner og ubalancer, siger lægen.
Helge Volkmann har ud over sin uddannelse til læge en lang række alternative uddannelser, og det er et godt ståsted i forhold til at få udbytte af arbejdet med energimedicin, vurderer han. Energimedicin ligger f.eks. ikke så langt fra homøopati, som Helge Volkmann også arbejder med.
Volkmann finder arbejdet med energimedicin både givende og interessant. – Jeg har lært nogle ting om kroppens måde at fungere på, som jeg ikke tidligere havde gjort mig klar, siger Helge Volkmann. – Hvis der f.eks. er dårlig iltning i de perifere kredsløb, og lægen sætter ind med behandling af vævet der, kan der ske det, at et forhøjet blodtryk falder.
– Der er nogle gas- og vandmester principper i spil, som man måske ikke lige tænker på til daglig. Men egentlig er det meget logisk. Når vævene ikke skriger på øget ilt, behøver hjertet ikke at forøge blodtrykket forklarer han.
I modsætning til i Norge, hvor der er mange energimedicinske klinikker, er den kvantemedicinske behandlings-metode ikke særlig udbredt i Danmark og det er ifølge Helge Volkmann en skam. Hans erfaring er, at patienterne har markante resultater af behandlingerne.

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: