Skip to content

LOVFORSLAG: KLAGER OVER TVANGSBEHANDLING SKAL INDSENDES VIA DIGITAL LØSNING

April 23, 2017

Af Ulla Danielsen,
For nylig kunne man læse et indlæg i en avis af en ældre mand i København, der havde mistet sin partner gennem en menneskealder. Oven i det følelsesmæssige tab beskrev han, hvordan det havde været rent ud sagt traumatisk at skulle kommunikere digitalt med myndighederne omkring alt det praktiske ved dødsfaldet.
Det kunne han ikke finde ud af, hvad man så levende kan identificere sig med.
Men den efterladte sørgende gamle mand mødte ingen forståelse for sine vanskeligheder hos myndighederne. Hver gang der var noget digitalt der kiksede, blev han blot sparket tilbage i den digitale labyrint.
Med den lille historie in mente forekommer det helt gak, at forslaget til Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile godt nok giver adgang til at klage. Men at det skal ske via den digitale løsning.
Man ser det for sig. Den ene part er varigt inhabil. Og nu skal ægtefællen eller hvad det nu kan være så klage via den digitale løsning. Lille mor, der måske selv er lidt rundt på gulvet, får sig lidt af en udfordring. Snart vil hun også kunne håndplukkes som ’varigt inhabil’ og selvskreven til lægelig og tandlægelig tvangsbehandling.
Det må være lækkert for computerindustrien, men det er synd for de gamle, og det skal da nok effektivt bremse for klagestrømmen.
De mange ord i lovforslaget om klageadgang via digital løsning rejser imidlertid den mistanke, at den sunde fornuft, som hele tiden bliver anført som argument for, hvorfor de demente skal fravristes den sidste rest af selvbestemmelse, måske slet ikke er så velfunderet hos forslagsstillerne, som de selv tror?
Det er en stor skavank ved det lovforslag, at de gamle ikke kan få lov til at klage ved hjælp af håndskrift og papir.
Hvornår er det i øvrigt blevet ulovligt?
Og hvor smart er det at gøre alfabetiserede til analfabeter i fremskridtets navn?
Hvis der blev foretaget en grundig analyse af holdningen hos forfatterne til lovforslaget, ville man kunne sætte fingeren på mange intellektuelle porøsiteter. Der er mange forudfattede meninger, som nok kunne diskuteres, og meget underforstået kunne der stille spørgsmål ved. Men det er forfatterne vist ikke selv helt obs på.
En tænker har engang defineret ’fascisme’ som at vide, hvad der er godt for andre. Og det er, hvad Tvangsbehandlingsloven, som endnu ikke er nogen lov, oser af: Forslagsstillerne ved lige præcis, hvad der er godt for de åndeligt skrantende. Og grundlovens måske allerhelligste paragraf om den personlige friheds ukrænkelighed kan man da bare strunta i. Heller ingen andre tager da grundlovens ord alvorligt. Vel?

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: