Skip to content

PROBLEM-PUSLESPIL

April 6, 2017

I sine erindringer ”Ambassadør i tyve lande” fortæller Lars Blinkenberg, der har haft en lang karriere i den danske udenrigstjeneste følgende oplevelse:
”Da min ældste søster besøgte os i Venezuela, tog hun med mig på en lille rejse til Curacao, hvor hun var blevet bedt om at holde foredrag om Down’s Syndron børn. Hun har i sin tid skrevet om sine egne erfaringer med denne afvigelse fra det normale, som hendes yngste datter, Ida, er født med, men som takket være kyndig og kærlig pleje er resulteret i, at Ida er blevet et harmonisk og vellykket menneske. (Hun er dog nu som 46-årig, stærkt svækket).

DET MÆRKELIGSTE TILFÆLDE

Vi var sammen med konsulen ude på en institution, hvor der var indlagt meget handicappede børn og det mærkeligste tilfælde var den pige, som normalt var helt passiv og intet kunne, men som vågnede op ved fuldmåne og så både kunne gå og optræde nogenlunde normalt. Ingen har vist en klar forestilling om, hvad det er der påvirker sådanne patienter, der altså svinger fra total passivitet til ret normal optræden som følge af fuldmånens påvirkning.”

Til ambassadørens formodning kan der indvendes, at der har levet mindst én dansker, som beskæftigede sig med månens – og i bredere forstand – himmelrummets indflydelse på syge mennesker.

JULIA VØLDAN

Julia Vøldan, der døde i 1988, kaldte ikke sig selv naturlæge. Det var hun for klog til. Julia Vøldan var redaktør af et lille sundheds-tidsskrift især for vegetarer, der i sin tid udkom i et oplag på omkring 17.000. Desuden var hendes ”hobby” at hjælpe syge mennesker. Og det var hun – skønt lægmand – ualmindeligt god til.
Mange ringede til redaktøren af tidsskriftet ”Ny Tid og Vi” Julia Vøldan, når de var blevet syge, og hun kunne tit bidrage med gode råd om, hvilke urteteer, der måske kunne hjælpe. Eller hvad for en mad man skulle spise. Eller at man måske skulle sørge for at få den fornødne søvn og hvile. Og gerne huske en varmedunk. Med mindre Vøldan skønnede, at der i højere grad var brug for kolde omslag.
Gennem sin nære kontakt til mange syge gjorde Julia Vøldan også sine egne erfaringer, og dem delte hun rundhåndet med andre gemmen skriverier i sit blad, i hæfter og bøger.

KOSMISK STRÅLING

I en artikel om kosmisk stråling og hvordan hun kom til at beskæftige sig med det unikke emne, skriver Julia Vøldan for eksempel: ”Men for at begynde med begyndelsen, som ligger 7-8 år tilbage i tiden, så standsede jeg en dag op og sagde til mig selv: ”Det er dog mærkeligt, hvor mange mennesker, der fortæller, at de pludselig blev syge på en bestemt dag uden forudgående ubehag, og de kan til og med huske datoen. Og ofte ringer der flere samme dag og fejler næsten det samme, f.eks. pludselig opkastninger eller pludselig feber. Hvad kan dog årsagen være?”
Julia Vøldan fortsætter:
”Dermed startede jeg et af mine ”problempuslespil”, hvor jeg måtte begynde helt på bar bund, altså uden nogen ”brikker” eller oplysninger. Jeg gik i begyndelsen bare tit og undrede mig over dette mærkelige, at folk kunne blive syge så pludseligt.
Så en dag dukkede den første ”brik” frem fra mine egne erindringer. Jeg kom i tanker om, at jeg for nogle år siden havde læst en tysk bog, hvori en sygehusoverlæge fortalte, at hans kræft-og migrænepatienter sædvanligvis var dårligere ved fuldmåne end ellers. Men han kunne ikke forklare hvorfor.

FULDMÅNE

Ordet ”fuldmåne” vækkede en anden erindring til live i mig, nemlig fra et biologisk jordbrugskursus i 1950, hvor Mina Hofstetter fra Svejts fortalte, at man helst skulle så havefrøene to dage før fuldmåne, for da blev planterne bedst og kraftigst. Nu havde jeg to værdifulde oplysninger. Den ene var, at fuldmånen kunne påvirke syge mennesker, og den anden var, at den usynlige påvirkning fra månen startede allerede to dage før fuldmånedagen.
Hver gang en fuldmåne nærmede sig, var jeg meget opmærksom. Talte jeg med syge mennesker, så spurgte jeg dem ud om deres befindende, og jeg prøvede at finde ud af, om deres smerter blev forøget to dage før fuldmåne eller bare selve fuldmånedagen.

NYMÅNE

Snart opdagede jeg, at mange syge også havde ekstra smerter ved nymåne, og at opkastninger særlig fandt sted på dette tidspunkt. Da opkastninger skyldes en sammentrækning af mavesækken, altså er det, jeg kalder et sammentrækkende symptom, så blev mine tanker ført ind på plus-minus-balancen (en balance Julia Vøldan tidligere havde erfaret sig frem til, og som hun (også) har beskrevet i sit hæfte ”Plus-Minus-Balancen” red.) og fra den dag begyndte brikkerne til mit problempuslespil næsten at strømme ind.

DEN SIDSTE DRÅBE

Julia Vøldan erfarede bl.a. at hvis mennesker var i ubalance på flere forskellige måder bl.a. med søvn, ernæring og et overbelastet nervesystem, så kunne den kosmiske stråling være den sidste dråbe, der gjorde et menneske sygt.
Julia Vøldan skriver: ”Kosmisk stråling er en stærk og gennemtrængende stråling fra verdensrummet, som dog aftager i styrke, efterhånden som den når ned i atmosfæren. En stor del af den når jordoverfladen og trænger endog ned i selve jorden.
Helt raske mennesker mærker ikke noget til de kosmiske strålinger, men det gør til gengæld utallige syge, hos hvem den udefrakommende stråling tit udløser smerteanfald og ildebefindende. Det der hjalp mig til at finde ud af dette forhold, var læren om plus-minus-balancen og syre-base-balancen på den ene side og min opdeling af den kosmiske stråling i døgnrytme, månedsrytme og årsrytme på den anden side.
”Mine iagttagelser viste i øvrigt, at den kosmiske stråling ved fuldmåne havde en udvidende virkning på sygdomssymptomer i ca. tre dage, og at den samme stråling to dage før nymåne begyndte at påvirke sygdomssymptomerne i sammentrækkende retning, også ca. tre dage i alt.

HALVT FRANSK HALVT NORSK

Julia Vøldan døde i 1988 som 67-årig. Hendes mor var fransk og faren norsk. Julia Vøldan voksede op i Bergen i Norge, og kom til Danmark som ung, hvor hun blev gift med redaktøren af tidsskriftet Ny Tid og Vi. Efter hans død førte hun det pionér-arbejde videre. Man kan måske sige, at Julia Vøldan har været en af de vigtigste impulser til tanker og strømninger, som i dag er meget udbredt. I Julia Vøldans efterladte skrifter, er der meget man kunne forske i – og efterprøve – til gavn for syge mennesker. Men det kræver naturligvis et åbent lægesind. / UD

KILDER:
1
Lars Blinkenberg ”Ambassadør i tyve lande Mit livs ankerpladser” (side 197-180).
2
Julia Vøldan ”Plus-Minus Balancen” Forlaget Ny Tid og Vi, artiklen ”Kosmisk Stråling” (side 33-37)

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: