Skip to content

HVOR BLEV HISTORIERNE AF?

March 9, 2017

Blev en spektakulær milliard-tvist ved en domstol i London med Jan Bonde Nielsen i en af hovedrollerne, overhovedet dækket af danske medier?
I december 2016 skulle udlandsdanske og forkætrede Jan Bonde Nielsen, der nærmer sig de 80 år, angiveligt have været for retten i Chancery Division i London i et milliard-slagsmål om bl.a. umådeligt indviklede ejendomshandler.
Det fremgår af bogen ”Jan Bonde Nielsen Afsløret”. Den udkom i begyndelsen af 2016. Forfatterne er et team bestående af Birgitte Dyrekilde og Michael Teschl, som begge er journalister.
Men har Bonde Nielsen-retssagen i London mon kastet så meget som én nyhedshistorie af sig i Danmark?
Overskrifter på mediernes newssites er det da vist i det mindste ikke blevet til. Størrelsen på det pengebeløb, som der toppes om, kunne vel ellers i sig selv berettige til avisomtale?
Retssagen, der angiveligt skulle finde sted i december 2016, omtales første gang på side 254 i bogen om Bonde Nielsen og dernæst på siderne 356-357.
Her fremgår det, at en iransk forretningsmand Joseph Ghadami håber at kunne tilsidesætte en gammel dom med nye beviser. Paul Bloomfield, som der refereres til i det følgende, er en af Jan Bonde Nielsens nære samarbejdspartnere.
Ifølge bogen satsede iranske Joseph Ghadami på, at retssagen i december ville føre til, at Jan Bonde Nielsen måtte hoste op med en del af den milliard, som Paul Bloomfield skylder Mohammad Ghadami.
”I det korte og lange løb, ja. Om dommeren i december vil håndtere det, er ikke sikkert, men følgende høringer vil. Det kan være, at Jan Bonde Nielsen bliver indddraget i den 110 millioner pund store dom mod Bloomfield i december, fordi de har løjet så meget i retten,” skriver Joseph Ghadami i en email til bogens forfattere, som er gengivet i bogen.
Jan Bonde Nielsen, der i 1970erne – uden penge på lommen – pludselig blev en af Danmarks største virksomheds-ejere, beskrives i bogen som en mester i korrupte miljøer, der har forstået at bruge sine forbindelser til det danske kongehus som en vej ind i de finere kredse. Ja i Rusland var der ligefrem nogen, der troede at han ”var med i den danske kongefamilie”. Det fremgår på side 189 i bogen, som af mange årsager er meget læseværdig.

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: