Skip to content

Hjemmerøveri på Østerbro i København / Opfølgende spørgsmål

March 7, 2017

Tidligt om morgenen mandag den 27. februar blev en ældre mand udsat for røveri i sit hjem, en lejlighed på fjerde sal på Østerbrogade 103 i København.

Det kom siden frem, at manden var blevet stukket tre gange med kniv og at han var blevet sparket på halsen, så strubehovedet brækkede.

Han blev opereret på Rigshospitalet og det blev siden meddelt, at manden da var udenfor livsfare.

Politiet oplyste, at man efterforsker sagen som hjemmerøveri og forsøg på drab.

Den ældre mand ejer en cykelforretning, der ligesom hans hjem ligger på Østerbrogade 103.

I forbindelse med politiets tilstedeværelse på gerningsstedet blev et stort område omkring Østerbrogade 103-105 afspærret, og politiet lånte endda arbejdsplads til et hold teknikere i telebutikken Phonecare, der ligger Østerbrogade 105.

Ifølge overvågnings-billeder skete røveriet mellem klokken 07.40 og 08.37 om morgenen, og politiet kunne samme formiddag offentliggøre billeder af 2 formodede gerningsmænd. Politiet offentliggjorde signalementer af de 2 og efterlyste vidner.

Mændene smuttede efter røveriet på Østerbrogade i retning ad Hellerup.

Tilsyneladende gik de 2 hjemmerøvere målrettet efter den ældre mand. Overvågning dokumenterer, at mændene var ved opgangen allerede klokken 03.55 om morgenen.

Klokken 05.30 kom en beboer i opgangen hjem. Vedkommende lagde da mærke til de to mænd, der sad og ventede i opgangen, som ellers er aflåst.

Ifølge politiet var den forurettede ude for at lufte sin hund. Han kom tilbage klokken 07.40.

Politiet mener, at gerningsmændene har presset sig med ind i lejligheden, hvor de udsatte den ældre mand for grov vold.

Politiet oplyste, at gerningsmændene har opholdt sig i lejligheden i en hel time.

Da det voldelige overfald netop havde udspillet sig, var det stadig uklart, hvad hjemmerøverne eventuelt havde fået i udbytte.

Efter at røverne var stukket af, søgte den ældre mand hjælp hos den lokale bager, der slog alarm.

Udover en ambulance kom politiet talstærkt til stede bl.a. med en hundefører og et stort område omkring Østerbrogade 103-105 blev afspærret.
— — —
SPØRGSMÅL:

Har politiet fundet, anholdt og afhørt de 2 overfaldsmænd?

Hvordan har den ældre cykelhandler det her godt og vel en uge efter det voldelige røveri?

Har politiet afhørt manden?

Hvad har han fortalt?

Kendte manden sine overfaldsmænd – på den ene eller den anden måde?

Hvilket udbytte har der været ved røveriet?

Har offeret overblik over det?

Hvad lavede røverne i lejligheden i en hel time?

Blev den ældre mand frarøvet sin telefon, siden han i sin mishandlede tilstand måtte ned på gaden og hen til bageren efter hjælp?

Hvad for en hund har cykelhandleren og hvad hedder den?

Kom hunden sin herre til undsætning under hjemmerøveriet?

Hvor længe var politiet til stede hos PhoneCare?

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: