Skip to content

BAGMANDSPOLITIET OG DE PRIVATE SIKKERHEDSFIRMAER

February 27, 2017

Af Ulla Danielsen,
Siden sommer 2015 har det været kendt, at det danske fællesskab er ramt af forfærdelig økonomisk kriminalitet med Skat som offer. Man tænker på sagen om formodet svindel med tilbagebetaling af udbytteskat, hvorved Skat uretmæssigt er blevet støvsuget for 12,3 milliarder kroner.
Bagmandspolitiet efterforsker sagen.
Spørgsmålet er så, om der står den fornødne respekt om Bagmandspolitiet?
Om Bagmandspolitiet de nødvendige personalemæssige ressourcer til at løfte den tunge efterforskning af de vildveje, som 12,3 milliarder kroner er blevet trillet ad?
Hvis man griber spørgsmålene lidt historisk an, kan der peges på, at i 2008, da milliard-skandalen om IT Faktory eksploderede i et sandt festfyrværkeri af af bedrageri og løgnehistorier, stod der ingen respekt om Bagmandspolitiet. De var nærmest sat uden for døren, som lille Peter i Folkeskolen:

AS SOLUTION

Den 18. december 2008 skrev Ekstra Bladet, at den fængslede Stein Baggers ’mystiske’ forretningspartner Allan Vestergaard havde hyret et af Danmarks skrappeste vagtselskaber AS Solution til at passe på sig døgnet rundt.
Allan Vestergaard, der få dage forinden var blevet slået ned og kvæstet foran sit hjem i Farum, frygtede for sit liv. Derfor betalte han af egen lomme for at have livvagter døgnet rundt. Blandt det personale var en politimand på orlov. Den pågældende politiassistent Søren Rune Andersen havde orlov fra Station City, og arbejdede i den periode for sikkerhedsfirmaet AS Solution. Ekstra Bladet bragte endda et billede af sikkerhedsvagten fra AS Solution foran Allan Vestergaards hjem i Farum. Søren Rune Andersen er fotograferet, mens han tilsyneladende bærer noget teknisk udstyr væk fra huset.

INGEN PROTESTER

I den samme artikel, altså fra den 18. dec. 2008 skriver Ekstra Bladet under en mellemrubrik, der hedder ’Ikke særligt snedigt’:
CITAT: Bagmandspolitiet, der efterforsker den økonomiske kriminalitet, og Nordsjællands Politi, der undersøger overfaldet, har ikke protesteret imod, at en af deres kolleger, der i sin orlov fra politiet arbejder som livvagt i AS Solution, hentede private ting til Allan Vestergaard umiddelbart før ransagningen, der fandt sted torsdag den 4. december.
Søren Rune Andersens chef, politiinspektør Mogens Lauridsen, er ikke særlig begejstret.
– Det er ikke særlig snedigt, siger han til Politiken. CITAT SLUT
Alt det skete tilbage i 2008. I dag skriver vi februar 2017. Alligevel skal spørgsmålet stilles, hvorfor protesterede Bagmandspolitiet ikke dengang?
Og hvad havde sikkerhedsfiramet AS Solution så travlt med at fjerne fra villaen i Farum, inden Bagmandspolitiet fik lov til at ransage?
Hvad var det for nogle ting? Hvad skete der siden med de fjernede effekter?
Hvad er der siden sket med Søren Rune Andersen? Hvilket karrierespor valgte han?

SAG OM UNDERSLÆB

Her slutter spørgsmålene om sikkerhedsfirmaet AS Solution endda ikke!
For i juni 2016 optrådte sikkerhedsfirmaet AS Solution igen i medierne. Da i forbindelse med en sag om underslæb!
I juni 2016 skrev Berlingske Business, at flere kreditorer da beskyldte det kuldsejlede private efterforskningsfirma, Parsifal Services, for underslæb.
Stridens kerne skulle da angiveligt være, at selskabet få dage før sin konkurs havde ændret selskabets navn og overdraget Parsifal-brandet til AS Solution, virksomhedens storaktionær!
Selskabets tidligere medejer og marketingdirektør Kim Broadbent fandt det da ’tvivlsomt’ med det korte tidsrum, der forløb mellem navneskift og konkurs. ”Det er i hvert fald imod al god forretningsskik at flygte fra selskabsgæld på den måde”, skrev Kim Broadbent ifølge dagbladet Børsen i et brev til Sø- og Handelsretten.
DRs tidligere generaldirektør Kenneth Plummer var formand for Parsifal Services, der gik konkurs i efteråret 2015.
Det hører med til den utrolige historie, at den har en helt og aldeles opsigtsvækkende pointe: Da Parsifal Services blev stiftet i 2013 var tidligere vicepolitiinspektør og operationel chef for Bagmandspolitiet Henning Hansen blandt initiativtagerne, ligesom den tidligere chefpolitiinspektør i Københavns Politi Kaj Wittrup ifølge Børsen da ventedes at indtræde i selskabets bestyrelse.
Skal læserne ikke snart høre sidste nyt om sagskomplekset AS Solution, Bagmandspoliti og Parsifal Services – med videre?
Kender medierne mon deres besøgstid?
KILDE TIL BAGGRUND:
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiQu9Wx-6_SAhVMiCwKHfPQCI8QFggZMAA&url=http%3A%2F%2Fekstrabladet.dk%2Fnyheder%2Fsamfund%2Farticle4299194.ece&usg=AFQjCNFBhxR_w7CDbVi1aSnitB8JD1QK8w

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: