Skip to content

TO TEKSTER OM DATTERSELSKABER

February 25, 2017

CITAT: Lovgivningen åbnede mulighed for grov økonomisk udnyttelse af den såkaldte datterselskabsmodel, der tilsyneladende blev accepteret af politikere og de afgørende dele af administrationen. I sin principielle form fungerede modellen meget enkelt.
Et skibsværft med byggeplaner, overlevelsesbesvær og udsigt til svigtende afsætning oprettede et datterselskab og indgik kontrakt med dette datterselskab om salg af den planlagte nybygning. Med andre ord var producent, sælger og køber reelt, men ikke formelt identiske. Derfor kunne kontraktprisen på den planlagte nybygning fastsættes i enighed, så den på forhånd gav størst mulig offentlig økonomisk støtte i form af billige lån.
Kontraktprisen var nemlig grundlaget for de lån fra Skibskreditfonden, dvs skattekroner, der finansierede bygningen af skibet. Et værft og dets datterselskab kunne vilkårligt på papiret sætte prisen på en nybygning til f.eks. 100 mio. kr., selv om de reelle byggeomkostninger kun beløb sig til 80 mio. kr.
Derved kunne værftet og dets datterselskab ved denne overbelåning finansiere nybygningen til sig selv uden at indskyde en krone af egen kasse. Skatteyderne betalte. Samtidig kunne beskæftigelsen på værftet opretholdes. Senere kunne værft og datterselskab sælge skibet til et rederi (helt eller delvis) til den mar-
kedspris, der var upåvirket af den kunstige overbelåning, dvs. til en langt lavere pris. Eller forestå driften eventuelt sammen med andre – med underskud.
Det var denne datterselskabsmodel med overbelåning – her i sin enkleste form – B&W og andre danske værfter og rederier udnyttede i årenefra 1986 til 1993. Et økonomisk ”ta-selv-bord” med skatteydernes penge, som det er blevet karakteriseret. Det skete med skiftende ministres , politikernes, administrationens og organsationernes stiltiende accept. CITAT SLUT
KILDE: Ole Lange, Juvelen der blev til skrot Kampen om B&W 1945-1996 siderne 319 – 320.
— — —
CITAT: Retfærdigvis skal siges, at verden er blevet mere kompleks. I nogle situationer er de kompetente journalister, der heldigvis findes, ligesom politiet nødt til at samarbejde internationalt for at afdække grænseoverskridende transaktioner og kriminalitet. De har dannet en union, ICIJ [ International Consortium of Investigative Journalists], som vi så det senest med The Panama Papers, hvad er fint. Man skal blot passe på, at det ikke bliver et ulvepak.
Når 107 medier i 80 lande slår til samtidig med personfølsomme afsløringer, flyder der som regel blod og ryger hoveder. Man kan sagtens diskutere brugen af lækkede dokumenter og tømte arkivskabe, og jeg tror ikke, det sidste er set i denne sag. Det vil da være mærkeligt, hvis der ikke følger en sky af retssager fra mennesker, der har haft helt legitime datterselskaber og betalt deres skat. Derfor er det en form for journalistik, der kræver megen research og omhu. CITAT SLUT
KILDE: Kirsten Jacobsen, Panser Generalen Nedslag i Jørgen Ejbøls liv og karriere side 48.

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: