Skip to content

SOLO-NYHEDEN

February 23, 2017

Den 6. februar havde ’Efterforskerne’ på DR en solo-nyhed.
Den handlede om, hvordan en ekstremt velhavende russer havde brugt Jyske Bank i Silkeborg til at gemme mindst 35 millioner kroner af vejen i Danmark. Historien er udelukkende kommet frem på grund af Panama Papers, et gigantisk læk af dokumenter til udvalgte medlemmer af pressen fra firmaet Mossack Fonseca i Panama.
Hovedpersonen i historien om Jyske Bank og de 35 millioner er en russisk rigmand ved navn Sergei Pugachev.
Han har været senator i Rusland, chef for en bank og milliardær. Sergei Pugachef har tidligere hørt til i inderkredsen omkring Putin, men i dag er han på flugt, anklaget for at have tømt en bank for mange milliarder, som blandt andet tilhørte den russiske stat. Sergei Pugachev er efterlyst og befinder sig i dag i Frankrig.

KULISSE-SELSKABET

Den danske forbindelse til historien er et anpartsselskab ved navn Revis, og ifølge journalisterne bag historien, er der tale om et regulært kulisse-selskab.
På overfladen ligner Revis ApS et almindeligt dansk selskab med adresse, telefonnummer, revisor og bank. Der var blot ét problem, ejerforholdet var ikke til at gennemskue.
Ifølge journalisterne afslørede Panama Papers imidlertid, at Sergei Pugachevs søn er den reelle ejer af det danske anpartsselskab.
For at finde ud af det skal man ind bag flere lag af skuffeselskaber.
Inden den russiske bank, som Sergei Pugachev stod i spidsen for, krakkede, blev der givet et lån til det danske firma Revis ApS på omkring 35 millioner kroner. Lånet er bl.a. forbundet med en palæ-ejendom i Nice i Frankrig. Via danske Revis ApS står ejendommen i Sergei Pugachevs søns navn.
I 2011 foregik der nogle bevægelser i Revis ApS og ejendommens ejerskab blev flyttet til et selskab hos Mossack Fonseca på De Britiske Jomfruøer.
Ifølge journalisterne fremgår det af dokumenter fra domstole i bl.a. England, at Sergei Pugachev har brugt sine sønner som stråmænd.
Russiske kuratorer for den konkursramte bank har afdækket, at Sergei Pugachev har hundredevis af skuffeselskaber efter samme design som danske Revis ApS. Selv afviser Sergei Pugachef via en pressetalsmand alle anklager.
Revis ApS har siden stiftelsen haft BDO som revisionsselskab og Jyske Bank som bankforbindelse.
DRs solohistorie er baseret på 100 sider med dokumenter fra Panama Papers.
Interessant nok oplyses det i radioprogrammet, der blev sendt den 6. februar, at Bagmandspolitiet på det tidspunkt ikke beskæftigede sig med kriminalsager afledt af Panama Papers.
Lad os håbe, at Bagmandspolitiets ledelse tager sig tid til at lytte DR-journalisternes udmærkede radioprogram fra den 6. februar grundigt igennem. Det kunne måske inspirere?
Alt i alt må det konkluderes, at de lækkede dokumenter fra Panama Papers – for Danmarks vedkommende – har haft uendeligt lidt gennemslagskraft eller betydning. Der er ikke blevet lavet ret mange historier.
Spørgsmålet er, om de journalister, som har haft adgang til Panama Papers har været grundige nok? Ellers om de har fået den plads at udfolde sig på, som dokumenterne kunne berettige til?

Når man har sovet på det et par nætter i træk: Kunne det tænkes, at sagen om mulig svindel med tilbagebetaling af dansk udbytteskat, på den ene eller den anden måde er en konsekvens af de lækkede dokumenter kendt som Panama Papers?

Er det derfor, at der er så meget hemmeligheds-kræmmeri om det tip, der har ført til, at svindelen blev opdaget?

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: