Skip to content

DEN RUSSISKE HUSTRU

February 23, 2017

Sidste sommer nåede skandalen om formodet milliardsvindel med refusion af dansk udbytteskat nye højder, da en menig mandlig medarbejder hos Skat i Høje Taastrup blev sigtet i sagen.
Da handlede historien om svindel for 9 milliarder kroner. Det beløb er senere opskrevet til 12,3 milliarder kroner.
Dagbladet Politiken berettede den 11. juni 2016 at sigtede er ”En formodet insider, der blandt andet havde gjort sig bemærket blandt sine kolleger, fordi han havde en dyr livsstil, dyre biler og en meget ung russisk hustru med kontroversielle forretningsforbindelser.”
Jyllands-Posten refererede samme dag, at manden skulle have haft ”ganske overdådige vaner.”
”Han skal bl.a. have kørt i biler, som virkede påfaldende dyre for en offentligt ansat HK’er, og det var således Skat selv, der bad Bagmandspolitiet om at undersøge ham.” (!)
Et halvt år senere, den 20. december 2016, bragte DR TV en dokumentar ’Milliardkuppet’ om sagen om svindel med udbytteskat.
Da havde DRs journalister, som de første, identificeret den sigtede. Det viste sig at være en 67-årig mand ved navn Sven, som endda stillede op til interview på tv.
Interessant nok blev den unge russiske hustru ikke nævnt med ét ord i DRs dokumentar ’Milliardkuppet’.
Seerne fik heller ikke noget at vide om, at Sven skulle have haft en dyr livsstil eller oplysninger om dyre biler.
Hvordan kan det nu være?
Sven arbejdede til daglig med de enorme refusioner af udbytteskat i Skats særlige enhed i Høje Taastrup.
Det fremgik af dokumentaren, at der var tale om et udpræget rutinearbejde, og at Sven tydeligvis var, hvad man kunne kalde ’manden på gulvet’.
23. februar i år kunne DR igen trille sagskomplekset om formodet svindel med udbytteskat for milliarder et nøk videre.
Nyheden er, at den underdirektør i Skat, der havde ansvaret for nogle af de organisationsændringer, som gjorde det lettere for udenlandske svindlere at trække 12,3 mia. kr. ud af Skat, fik en fratrædelsesgodtgørelse på 815.000 kroner, da han forlod Skat sidste år. Umiddelbart efter begyndte underdirektøren i et nyt lederjob i Herning Kommunen.
Sven derimod blev bortvist fra Skat i april 2016. Det skete samtidig med, at bagmandspolitiet sigtede ham i sagen.
KILDE
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiB4JX136bSAhUCVSwKHdOsA_AQFggZMAA&url=http%3A%2F%2Fpolitiken.dk%2Foekonomi%2Fart5625409%2FDyr-bil-og-livsstil-f%25C3%25A5r-Bagmandspolitiet-til-at-sigte-mulig-insider-i-Skat&usg=AFQjCNHbvQl1wZeqtk-Ygx5XXiyrE1QTCw

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: