Skip to content

UDBYTTESVINDEL / NORGE / DANMARK / SPØRGSMÅL

January 26, 2017

Af Ulla Danielsen,
I Danmark beløber en overmåde stor kriminalsag om svindel med udbytteskat sig, som mange vil vide, foreløbig til 12,3 milliarder kroner.
Norge har på lignende vis været udsat for et tilfælde af svindel med udbytteskat. Samtidig har norske myndigheder imidlertid med stor success afværget 10 andre forsøg på svindel med udbytteskat.
Når det ikke gik så galt i Norge skyldes det, at de norske skattemyndigheder kan tjekke, om de der ansøger om refusion rent faktisk er blevet trukket i kildeskat? Norske myndigheder kan også tjekke hvor meget, der er trukket i kildeskat.
Alt det fremgår af en artikel i det norske medie abc nyheter den 2. januar 2017. Abc nyheter har da talt med Line Wilberg. Hun er sektionschef for analyse og metode i det norske Skattedirektorat.
Det lyder da pærelet!
Kan skatteminister Karsten Lauritzen (V) mon forklare, hvorfor man ikke kunne bruge den metode i Danmark?
Eller er der mon nogen Upper End medarbejdere hos Skat, der kan forklare, hvorfor de medarbejdere, der sad med udbetaling af refusion af udbytteskat ikke havde dette simple kontrol-redskab til rådighed?
Fra DR-dokumentaren Milliardkuppet ved vi, at en almindelig kontormedarbejder i Skat ved navn Sven teknisk set er den eneste sigtede i den enorme svindelsag, selv om den hovedmistænkte britiske financier Sanjay Shah nu også ’anses som’ sigtet.
Sven sad alene med udbetalingerne af de mange milliarder. Hvor cheferne var henne mens milliarderne fossede ud af Skat, melder historien intet om?
Kunne Sven mon have undgået at blive sigtet i Danmarks formentlig største svindelsag, hvis han havde haft adgang til denne enkle mulighed for kontrol?
Hvad siger Svens daværende chef, den nu pensionerede afdelingschef hos Skat, Lisbeth Rømer, til de norske myndigheders mulighed for at udøve kontrol?
Lisbeth Rømer advarede som den eneste om risikoen for svindel, fordi hun kunne se, at der var et hul i systemet, som hun og den enlige medarbejder på området ikke havde mulighed for at gøre noget ved.
Hvorfor havde den afdeling Lisbeth Rømer stod i spidsen for hos Skat her i Danmark ikke de samme redskaber til rådighed som Skat i Norge?
Hvad forhindrede det?
Har muligheden tidligere eksisteret?
Hvem er i grunden forsvarsadvokat for Sven, der nåede at arbejde for Skat i 36 år, inden han blev sigtet og siden bortvist fra Skat i Taastrup?
Hvordan lyder hovedpunkterne i sigtelsen mod Sven?
Hvor mange sider fylder sigtelsen?

— — —
Citat fra den norske artikel der ligger til grund for ovenstående spørgsmål:
”Det norske systemet er annerledes, men her til lands har man forsøkt å utnytte søknader om refusjon av kildeskatt på en lignende måte. Men i motsetning til i Danmark kan norske skattemyndigheter sjekke at refusjonssøkerne faktisk har blitt trukket kildeskatt og hvor mye som er trukket i kildeskatt.”
LINK til den norske artikel:
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwj2yfHDwd_RAhUsKcAKHa-YC8EQFggZMAA&url=http%3A%2F%2Fwww.abcnyheter.no%2Fpenger%2Fokonomi%2F2017%2F01%2F02%2F195267526%2Fskatteetaten-avslorte-svindel-350-millioner-kroner&usg=AFQjCNFEZonjC7MqjXTB1aag_f3Am9lhoQ&bvm=bv.145063293,d.ZGg

Advertisements

From → Uncategorized

Leave a Comment

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: