En Parkinson-patient og hans spørgsmål
”Nicolai Hesdorf er en af landets førende konsulenter og nordisk chef for Monitor Deloitte. Den 41-årige familiefar fik i sommer konstateret Parkinsons sygdom.” Sådan skriver Børsen Executive den 12. januar.
“Det giver jo ingen mening, tænker jeg. Jeg er 41 år. Parkinsons? Hvordan?”, siger Nicolai Hesdorf til avisen.
— — —
Må man foreslå, at Nicolai Hesdorf kontakter dyrlæge Hanne Koplev. Hun skjuler ikke overfor offentligheden, at hun har samme diagnose.
Hanne Koplev kunne måske hjælpe Nicolai Hesdorf med at indkredse de mulige forklaringer på, at han har udviklet Parkinsons.
Hanne Koplev kan måske også hjælpe Nicolai Hesdorf med at finde ud af, hvad han selv kan gøre for at hamle op med sin sygdom.
Dyrlæge Hanne Koplev er som patient en pioner med hensyn til den sygdom. Koplevs viden er omfattende og hendes tilgang videnskabelig. / Ulla Danielsen
KILDE:
http://borsen.dk/nyheder/executive/artikel/11/160473/artikel.html